Test i MR-sikkerhed
For rengøringspersonale
Blot til inspiration...
Testen tænkes afviklet over 15 minutter. Testen rettes af lederen i respektive rengøringsafdeling. Ved helt korrekt besvarelse opnås 100 point. Ved et testresultat på mindre end 70 point, kan der ikke gives autorisation til ophold i MR-området uden opsyn.
Spørgsmål 1 (5 point)
Hvornår er der IKKE magnetfelt på MR-scanneren…
A - Når rumbelysningen er slukket og døren låst?
B - Når der høres svage ’tøffelyde’ i scannerrummet?
C - Når der ikke høres kraftige bankelyde?
D - Når der ikke er patienter på lejet
E - Oftest efter klokken 16:00 og med sikkerhed efter 19:00
F - Andet – noter…
Spørgsmål 2 (10 point)
Er det nødvendigt at holde døren til scannerrummet låst når scanneren er slukket?
Spørgsmål 3 (5 point)
Hvornår må man slukke for magnetfeltet?
Spørgsmål 4 (10 point)
Må følgende hjælpemidler medbringes i MR-scannerrummet
A - En plastic-spand
B - Et rullebord
C - En rengøringsvogn
D - En gulvpoleremaskine
E - En stige
Spørgsmål 5 (20 point)
Må du medbringe en støvsuger af plastic i MR-scannerrummet…
Spørgsmål 6 (10 point)
Er det ok at medbringe følgende ting i MR-scannerrummet?
A - iPod
B - Mobil-telefon
C - Dect-telefon
D - Øreringe
E - Ur
F - Fingerringe
G - Halskæde
H - Piercing
I - Danske mønter
J - Nøgler
K - Høreapparat
L - Lighter og cigaretetui
M - Dankort, hævekort eller kreditkort
N - Dørkort/ID-kortet til afdelingen
Spørgsmål 7 (10 point)
Må nedenstående medarbejder opholde sig i MR-scannerrummet?
A - En medarbejder med kunstig hofte?
B - En medarbejder med pacemaker?
C - En medarbejder med navlepiercing?
D - En medarbejder med store mørke tatoveringer?
E - En medarbejder som er gravid?
F - En medarbejder med tandprotese?
G - En medarbejder med hjerteproblemer?
H - En medarbejder med for højt blodtryk?
Spørgsmål 8 (5 point)
Hvornår må en gravid kvinde opholde sig i et kraftigt magnetfelt?
A - Altid
B - I første trimester
C - I andet trimester
D - Aldrig
Spørgsmål 9 (5 point)
Hvilke af nedenstående beklædningsgenstande/fodtøj må ikke bæres i MR-scanner-rummet under rengøringsarbejde?
A - Sandaler med metalspænder
B - Sikkerhedssko
C - Bomuldstøj med metalknapper
D - Bælte/bæltespænde
E - Strikketrøje med guldbroderi
Spørgsmål10 (20 point)
Hvordan kan man teste om en genstand er magnetisk?