quiz_stud_dag1

MR-sikkerhed

Studenterundervisning - Dag 1



Repetitionsspørgsmål

Studenterundervisning - Dag 1




001

Redegør for grundbegreberne i vektorregning.


002

Frklar begreberne sinus og cosinus.


003

Forklar begrebet ’rotating frame’.


004

Forklar begreberne ’frekvens’, ’fase’ og ’amplitude’.


005

Gør rede for begrebet ’eksponentielfunktion’.


006

Giv et par eksempler på forhold i ’det virkelige liv’ som udvikler sig eksponentielt…

 

007

Forklar begreberne strøm (strømstyrke) og spænding (spændingsforskel)…


008

Hvordan frembringes et magnetfelt?


009

Hvilke faktorer bestemmer størrelsen af et inducerede magnetfelt i en spole?


010

Forklar begreberne diamagnetisme, paramagnetisme og ferromagnetisme.


011

Beskriv hvordan et atom er opbygget.


012

Hvad er en ’isotop’ og hvad er en ’ion’?


013

Beskriv de subatomare/atomare bevægelser i et atom…


014

Hvilket atom anvendes i forbindelse med MR-billeddannelse?


015

Hvad siger Faradays lov om induktion?


016

Forklar begreberne B0 og B1


017

Hvordan orienterer protonernes magnetiske moment sig henholdsvis i og udenfor B0


018

Forklar begreberne ’spin-up’ og ’spin-down’.


019

Hvilke forhold bestemmer fordelingen af spin-up-protoner og spin-down-protoner?


020

Forklar begrebet ’excess-protoner’.


021

Forklar begrebet ’ppm’.


022

Forklar begreberne ’spin’ og precession’.


023

Forklar begreberne ’precessionsfrekvens’, ’precessionsbane’ og ’precessionsvinkel’.


024

Redegør for Larmor-ligningen.


025

Sæt tal på brintkernens omtrentlige precessionsfrekvens ved henholdsvis 1 Tesla, 1½ Tesla og 3 Tesla.


026

Forklar begrebet nettomagnetiseringsvektor (NMV).


027

Forklar begreberne longitudinal magnetisering (LM) og transversal magnetisering (TM).


028

Forklar begrebet resonans.


029

Forklar begrebet excitation.


030

Beskriv effekten af en excitation…


031

Hvilken effekt har en 45-, 90-, 180-graders-excitationspuls på LM og TM?


032

Hvad er FID?


033

Hvad gemmer der sig bag bogstaverne ’F’, ’I’ og ’D’ i ordet ’FID’?


034

Hvad forstås ved T2, T2* og T2’?


035

Tegn en T2- T2*- og en T2’-kurve…


036

Hvilke to typer defasning er inkluderet i begrebet T2*?


037

Hvordan forsøger man i en SE-sekvens at kompensere for B0-inhomogeniteten (fjerner T2’)?


038

Hvordan kan man i en GRE-sekvens kompensere for B0-inhomogenitet (trik-spørgsmål)?


039

Definer begreberne T1 og T2.


040

Tegn en T1- og en T2-kurve.


041

Hvilke af følgende væv har den korteste T1-tid: WM, GM, fedt og vand


042

Hvilke af følgende væv har den korteste T2-tid: WM, GM, fedt og vand


043

Hvilke af følgende væv fremstår signalrigest på en T1w sekvens: WM, GM, fedt og vand?


044

Hvilke af følgende væv fremstår signalrigest på en T2w sekvens: WM, GM, fedt og vand?


045

Angiv T1- og T2-tiderne for henholdsvis fedt og vand.


046

Hvilke af følgende processer går hurtigst: T1, T2, T2’ og T2*


047

Udviklingen af TM kan aflæses direkte i Mxy-planet, hvordan aflæses udviklingen i LM.


048

Definer begreberne TE og TR.


049

Forklar filosofien bag begrebet ’vægtning’ (T1w, T2w og Pdw).


050

Hvilken TE-værdi og TR-værdi vil være relevant at vælge ved afvikling af henholdsvis en T1w, T2w og Pdw-sekvens (SE)?

 

051

Hvilken effekt har valg af en lang TE på SNR?


052

Hvilken effekt har valg af en lang TR på SNR?


053

Hvilke funktioner har gradienterne – nævn mindst 3…


054

Redegør for de tre faser i den spatiale allokering.


055

Hvordan kan det ellers så homogene hovedmagnetfelt B0 gradueres.


056

Tegn et sekvensdiagram for en SE-sekvens.


057

Hvilken gradient er tændt under ekkoudlæsningen?


058

Hvornår er slice-selection-gradienten tændt i en GRE- og i en SE-sekvens?


059

Hvor gemmes de mange ekkoer (typisk 192-512) fra en sekvensafvikling?


060

Hvor i K-space har vi de kraftigste ekkoer?


061

Hvor stort et tidsinkrement er der mellem to datapunkter i henholdsvis fase- og frekvensretningen?


062

Over hvor lang tid afvikles signaludlæsningen?


063

Hvordan bestemmer operatøren, hvor mange forskellige frekvenser der skal indgå i signaludlæsningen?


064

Hvordan bestemmer operatøren (parameterhåndtering) hvor mange gange der skal samples under ekkoudlæsningen?


065

Hvordan bestemmer operatøren (parameterhåndtering) hvor mange samplinger der skal foretages under read-out?


066

Hvad siger Nyquist om samplingshyppigheden? 


067

Hvor i K-space har vi de hurtigste frekvenser?


068

Hvor i K-space har vi den største faseforskydning/defasning?


069

Hvor i K-space findes data som rummer henholdsvis LKO og RO?


070

Hvilken funktion har FFT?


071

Hvordan fastlægges et snits placering i snitretningen?


072

Hvordan kontrolleres snittykkelsen (af systemet)?


073

Hvordan kan du som operatør sikre en slankere snitprofil?


074

Hvordan bestemmer operatøren (parameterhåndtering) hvor mange gange et sekvensdiagram skal gennemløbes?


075

Efter hvilke kriterier vil du vælge fase- og frekvensretning?


076

Forklar begrebet pseudofrekvens…


077

Forklar begreberne LKO (lavkontrastopløsning) og RO (rumlig opløsning)


078

Hvorfor skal der scannes med Gab?


079

Hvor stort skal Gab være i en 3D-sekvens (trik-spørgsmål)?


080

Beskriv hvordan er SE-sekvens er opbygget.


081

Tegn et sekvensdiagram for en SE-sekvens.


082

Redegør for fordele og ulemper ved SE-sekvensen.


083

Forklar princippet i en Multi-Slice-SE-sekvens.


084

Hvor mange snit kan man afvikle i en SE-sekvens med følgende parametre: TR=600 ms og TE=30...


085

Hvordan håndteres problematikken: Der ønskes nu 28 snit med parametrene fra spørgsmål 84?


086

Hvordan kan en given sekvenstid beregnes for en 2D-sekvens?

 

087

Forklar sekvenstypen DbSE.


088

Forklar/beskriv en TSE/FSE-sekvens.


089

Hvad forstås ved effektiv TE i en TSE-sekvens?


090

Redegør for fordelene og ulemperne ved en TSE-sekvens (sammenlignet med en SE-sekvens).


091

Hvor lang kan ETL maksimalt være ved afvikling af en T1w- og en T2w-sekvens? Hvorfor?


092

Hvorfor bliver TSE-sekvenser med langt ETL en anelse uskarpe?


093

Hvilken signalintensitet har henholdsvis fedt og vand i en TSE-sekvens? Hvorfor?


094

Forklar hvordan en SSFSE/HASTE-sekvens fungerer.


095

Beskriv de principielle forskelle mellem en SE-sekvens og en GRE-sekvens.


096

Hvordan genereres ekkoet i en GRE-sekvens?


097

Fordele/ulemper ved GRE-sekvensen sammenlignet med SE-sekvensen.


098

I hvilke situationer anvender man en GRE-sekvens?


099

Tegn et sekvensdiagram for en GRE-sekvens.


100

Forklar IR-sekvensen.


101

Redegør for fordelene og ulemperne ved en IR-sekvens.


102

Hvordan kan IR-sekvensen anvendes til vævsundertrykkelse?


103

Hvordan styres vægtningen i et IR-billede?


104

Forklar STIR-sekvensen.


105

Oplys relevante værdier for TI, TE og TR i en STIR-sekvens.


106

Forklar FLAIR-sekvensen.


107

Oplys relevante værdier for TI, TE og TR i en T1-FLAIR-sekvens.


108

Oplys relevante værdier for TI, TE og TR i en T2-FLAIR-sekvens.




Bo Haugaard Jørgensen

Utopia Group

Ved Skovgærdet 64B

2750 Ballerup

Telefon: 5176-6842

info@mrscanning.com

Copyright © All Rights Reserved

Utopia Group

2008-2019